Kl. 10.00 - søndag den 07. februar 2010
Af Helle M. Larsen
Artikler  |   helle@ugeavisen-ribe.dk

Ribe-hund nu som souvenir

Ribe-hunden fås nu som souvenir. På billedet poserer otte-årige Elly, der ejes af Thyge Jensen.
Ribe-hunden fås nu som souvenir. På billedet poserer otte-årige Elly, der ejes af Thyge Jensen.
Ribes gamle huse og Ribe-hunden pryder ny kuglepen med flyde-motiv

RIBE – En ny souvenir har set dagens lys i Ribe. Og en ganske særlig og lokal hunderace, nemlig Ribe-hunden,  pryder sammen med Ribes gamle huse den ny souvenir i form af en kuglepen med flyde-motiv.
 
 Souveniren er blevet til i anledning af Ribes 1300 års jubilæum og på opfordring og efter ide´af blandt andre Britt Steffensen Nielsen fra Ribe Byferie, der gerne ville have en speciel souvenir til stedets gæster.
 
 Det fortæller Christina Balslev Jespersen, der er projektkoordinator på Ribes 1300 års jubilæum.
 Hun kan fortælle, at det var oplagt at vælge genkendelige lokale motiver som Ribes gamle huse og Ribe-hunden. Den lille hund  har gennem en årrække kunnet ses og opleves i Ribes bybillede.

Lokal kolorit

Det er kunstner Bernd Hobohm, der fik opgaven med at designe flyde-motivet. 
 
 - Jeg har valgt ting med lokal kolorit til motivet, og det synes jeg, at blandt andet Ribe-hunden har. Og så er den jo et bevægeligt element, forklarer Bernd Hobohm.
 
 - Derudover er Skibbroen, bindingsværkshuse og domkirken med på motivet, fortæller kunstneren, der også står for at tegne det kommende Ribe-Tapet.
 
 Kan man ikke leve uden en souvenir med Ribe-hunden, kan kuglepennen med flydemotiv købes hos Ribe Byferie og på Museet Ribes Vikinger.
  Vil man vide mere om selve hunden, er hjemmesiden www.ribehunde.dk et besøg værd.

Skriv kommentar  |   Udskriv  |   Send til ven  |  
Alle nyheder


Kiva Grafisk